Torben Clausen A/S

I 1952 overtager Torben Clausens far, Peter Clausen, gården som landbrugsvirksomhed. Hurtigt starter han en virksomhed under navnet Maskingården med kvashugning og træfældning.
I løbet af 1960’erne udvides maskinparken med entreprenørmaskiner. Efterhånden udvikles entreprenørdelen så meget, at han vælger at ophøre med eget landbrug, men i stedet servicerer især andres landbrug.

Sommeren 1985 trækker Peter Clausen sig tilbage på grund af sygdom. Torben Clausen træder til og Maskingården begynder hurtigt at vokse fra 3 ansatte til det dobbelte.

Kartoffelkuren i 1987 tvinger Torben til at tænke kreativ og der satses nu særligt på mange forskellige specialer som f.eks. container-service og transport.

I starten af 1990’erne etableres genbrugspladsen med affaldssortering. Ideen er at kunne håndtere nedrivning, sortering og genanvendelse i et samlet kredsløb. I 1995 modtager Torben Clausen aktivitetsprisen fra Haderslev Erhvervsråd for sin indsats for genbrug i kommunen. I de efterfølgende år sættes ideerne i system, der bygges både sorteringshal og jordhotel. I 2008 bliver Helge Godtfeldt medejer og kompagnon i virksomheden, som led i et generationskifte.